TAK FOR SPONSORATET
Til lokalforeningerne i Sandet og Stakroge |
Dato: 04-01-2018 |
Sponsorat til Lokalforeningerne i Sandet og Stakroge
I forbindelse med etableringen af vindmøllerne ved Stakroge har vi oplevet en meget positivt og konstruktiv dialog med de lokale beboere omkring vindmølleprojektet. Set i lyset heraf og i forlængelse af det gode samarbejde bekræftes det hermed, at vindmølleprojektet vil tildele et sponsorat til de lokale foreninger i Sandet og Stakroge. I henhold til aftale på møde i Stakroge den 15/12-2017 vil sponsoratet til de lokale foreninger fordeles som følger: Aktivitetshuset – Samlet 66.666 DKK Formand: Kim Andreasen Stakroge Borger- og Idrætsforening – Samlet 66.666 DKK Formand: Heidi Liza Sprensen Stakroge Beboer- og Kulturhus- Samlet 66.666 DKK Formand: Knud Tang Sandet Borgerforening – Samlet 200.000 DKK Formand: Niels Dahl Jensen |
De angivne sponsorater er hermed til fri disposition for foreningerne og kan udbetales på anmodning til projektselskabet Stakroge Vindpark K/S |
Stakroge Vindpark K/S
Att.: Jens Jørgen Birch |
Stakroge Vindpark K/S |
Der er foretaget nogle grafiske ændringer ved gengivelse af brevet, ligesom underskrifterne ikke kunne overføres.
Aktivitetshusets bestyrelse er både glad og taknemlig over at have modtaget sponsorat fra Stakroge Vindpark K/S.
Sponsoratet vil blive anvendt til nogle forbedringer og nye tiltag, som kommer alle borgerne til gode.
Bestyrelsen ønsker at anvende beløbet til egentlige projekter, så man kan se, hvorledes de er blevet anvendt.
Lige nu tænker vi mest på at forbedre lyset i idrætssalen og lave noget for børnene. Det vil bestyrelsen tage endelig stilling til senere.
Aktivitetshuset har gennem det seneste år været ramme for møderne om anvendelse af de grønne midler og møderne med kommunens repræsentanter, som De grønne Ildsjæle har arrangeret. Bestyrelsen er derfor meget tilfreds med, at Aktivitetshuset er kommet med i fordelingen.
Aktivitetshuset og De grønne Ildsjæle havde håbet på, at naturområdet mellem Sandet og Stakroge kunne komme med i den grønne linje gennem Stakroge langs stien fra Borgergade til Sandetvej, som led i at forbedre borgernes mulighed for oplevelser i de bynære naturområder.
Borgerforeningerne i Sandet og Stakroge har desværre ikke interesse i at benytte arealet eller anlægge en sti til området, sådan som det helt fra starten var planer om.
Vi synes, det er ærgerligt, men har ikke ønsket at fastholde vindmølleparken i tilsagnet, når interessen ikke er til stede.
Nu glæder vi os i stedet over, at sponsoratet kan skabe nye tiltag for borgerne i Sandet og i Stakroge.
Kim Andreasen