STAKROGE CYKLER – Foråret byder på cykeltur.
Stakroge Motion og Samvær har arrangeret forårets første cykeltur lørdag den 28. marts, hvor man mødes ved Aktivitetshuset, så der kan blive afgang kl. 10:00.
Den første tur bliver ikke lang, men der bliver alligevel tid til en pause undervejs, så man skal selv tage noget med til kaffepausen. Mænds Mødesteder er friske og har besluttet, at man vil deltage med et hold for at styrke sammenholdet og samtidig få motion og en god naturoplevelse.
Hvis cyklen trænger til at blive klargjort, indretter Gösta Juul et midlertidigt cykelværksted i Aktivitetshuset onsdag den 18. marts fra kl. 19:00.